Jeg takker for den tillid, der fortsat vises mig, når nogen forsøger at få mig til at se nærmere på historier, der synes at være “for gode til at være sande”. Men det er slut. Jeg påtager mig ikke længere at grave efter “the smoking gun”. Tiden må prioriteres.
Men flere medier har nogle rigtig gode gravegrupper, så overvej at gå videre, men vær klar over, at for hver opgave, de tager op, har de måttet sige nej til mange andre. Tiden må prioriteres, også ud fra hvor vigtigt emnet er set i et større perspektiv.
Forsøg forinden at finde ud af, hvilken journalist der har stor eller en vis viden inden for området, det gælder, og tjek nogle af artiklerne fra den pågældendes hånd for at se kvaliteten. Søgemaskinen er din hjælper, og hvis for meget ligger bag betalingsmur, så gå på biblioteket, hvor du kan få adgang til at søge i mediernes samlede database, Infomedia.
Gør så selv dig selv og journalisten en stor tjeneste ved – INDEN du ringer op eller mailer for første gang – at have forberedt max. ét A4 ark med følgende indhold på telegram-vis: Hvilken branche/myndighed gælder det. Hvorfor lugter du røg – hvad er problemet? Hvor er ildstedet (firma/person). Hvem rammer problemet (mennesker, firmaer m.v.)? Hvad er konsekvenserne af, hvis problemet ikke ophører. Oplys om du vil stå frem med navns nævnelse. Oplys om andre stå frem med navns nævnelse. Og vedlæg en kortfattet tidsliste over væsentlige ting i forløbet. Måske kan du ikke “udfylde” alt, men så meget som muligt, og tilbyd straks ved første opkald at fremsende dette A4-ark plus listen over tidsforløb.
Og ja. Jeg forstår, at det ikke er så ligetil – at mit råd synes at være for virkelighedsfjernt for en kilde. At du er bange for, hvad der kan ske for dig og dine. At du måske har behov for at være helt sikker på at kunne stole på fortrolighed fra journalistens side, inden du fremsender noget nærmere. Men dit A4 ark vil så hjælpe dig til at holde dig til det allervigtigste, så du ikke ryger ud af tangenter, når du forsøger at “sælge” problemet til journalisten.
PS: Selv om køkkenet er lukket for opgaver udefra, blander jeg mig dog fortsat til tider i debatten, som det fremgår af “Artikler og debat”.