Det, der brænder på

Jeg skriver fortsat, hvor noget ligger mig så meget på sinde, at det er besværet værd. Så tjek under Artikler og Debat. Jeg har en fast aftale med Berlingske om månedlige indlæg, men skriver også jævnligt for POV International.

Det gælder typisk emner, der forsømmes i mediebilledet, for eksempel mediernes mangel på selvkritik. Og det gælder stof, der belyses så partisk eller fordomsfuldt, at informationsniveauet bliver for lavt.

Det fordomsfulde gælder ofte køn, og det partiske gælder især effekten af transideologien, som jeg har fulgt på nært hold i 4-5 år blandt andet ved at studere situationen i UK, USA og Canada.

De største danske medier, DR, TV2 og Politiken viderebringer stort set kun den ene side af sagen til borgerne – opfattelsen af, at lykken ligger for enden af “kønsskiftet”. De kerer sig ikke om dem, for hvem det ikke blev lykken, ej heller om fraværet af videnskabelig evidens for kønsskiftebehandlingen. Og de kerer sig heller ikke om prisen for kvinder og piger, når hensyn til mænd, der “føler” sig som kvinde, trumfer behovet for tryghed i sårbare situationer, såsom i omklædningsrum og kvindefængsler.

Samme mønster sås andre vestlige lande. Det betød, at kritik, selv fra venstrefløjen, kun kunne komme frem via højredrejede medier. Dog ses i udlandet en vis lysning, da ensidigheden kostede for troværdigheden. Der må også tilføjes, at sportsjournalister på de store medier – også i DK – har haft øje for, hvor unfair det er, når mænd, der “føler” sig som kvinder, stiller op i kvindesport på eliteniveau.